HUSK MUNDBIND – NYE CORONA TILTAG

 In Kontor, Nyheder

Café Greenhouse har brug for din fortsatte støtte, så husk mundbind, hvis du agter at besøge caféen indendørs efter din næste golfrunde.

På dagens pressemøde i Statsministeriet blev der offentliggjort nye restriktioner i Danmark med det formål at begrænse spredningen af COVID-19. Fra Lørdag d. 19. september kl. 12.00 og foreløbigt frem til og med d. 4. oktober er følgende restriktioner derfor gældende:

  • Gæster over 12 år skal bære mundbind indendørs caféen, når de ikke sidder ned (når først man sidder ned kan mundbind tages af)
  • Gælder IKKE udendørsservering som fx. del af klubhusets terrasse.
  • Gæsterne skal holde 1 meters afstand (skærpet fokus)
  • Krav om at opsætte skilte, der angiver hvor mange personer, der må være i de pågældende lokaler jf. gældende kvadratmeterkrav.
  • Forsamlingsforbuddet sænkes fra de nuværende 100 personer til 50 personer.

Medbring selv mundbind. Det vil også være muligt at købe mundbind til 10 kr. i café, samt evt. i shop og kontor så længe lager haves. Vi gør dog opmærksom på, at service og åbningstider på kontor vil være begrænset i den kommende tid, hvor administrativt ansatte så vidt muligt arbejder hjemmefra. Medbring derfor selv.

Reglerne om mundbind er IKKE gældende i resten af klubhuset, eller når først man har sat sig ned.

DIF og Dansk Golf Union tolker endvidere Forsamlingsforbuddet således, at der fortsat gerne må være mere end 50 personer på en golfbane, da en golfbane er et stort areal, men der må ikke være forsamlet mere end 50 personer i en gruppe på noget tidspunkt. Forsamlingsforbuddet vil således få konsekvens for afvikling af en række allerede planlagte arrangementer og bl.a. større turneringer med gunstart, som ikke kan gennemføres som planlagt. Information tilgår.

Klubbens Corona anbefalinger er opdaterede her: https://srgolf.dk/2020/03/12/corona-saadan-forholder-golfklubben-sig/

DGU’s nyeste anbefalinger fremgår her: https://www.danskgolfunion.dk/artikel/anbefalinger-til-golfklubberne-19-september

Vis hensyn derude – så kan vi forhåbentligt hurtigt vende tilbage til normale tilstande i café og større forsamlinger igen.