CORONA – SÅDAN FORHOLDER GOLFKLUBBEN SIG

 In Formanden, Kontor, Medlemsinfo, Nyheder

Corona Update 1/7-2021: 

Udviklingen er positiv og der åbnes løbende op med nye lempelser. Se DGU’s opdaterede anbefalinger her. Golfspillet kan stadig dyrkes stort set som normalt, og om alt fortsat går vel kan vi se frem til følgende planlagte lempelser:

  • 1/7 – Arealkrav i Café: Areal og afstandskrav ophæves. Samtidigt hæves forsamlingsloft indendørs til 250.
  • 1/8 – Coronapas i forening: Krav om Coronapas i foreningslokaler inkl. omklædning, fitness mv. ophæves (indtil da stikprøve)
  • 1/9 – Coronapas i Café: Krav om Coronapas indendørs ophæves (skal forevises indtil da)

Generelt har golfspillerne været rigtigt gode til at overholde de mange nye regler, og det er helt afgørende at alle fortsætter hermed. Nedenfor bedes du derfor læse de særlige regler og retningslinjer, som vil være gældende for spil og træning i Silkeborg Ry Golfklub:

KLUBHUS OG CAFÈ:

  • Uden Coronapas: Kun adgang til kortvarigt ophold i foyer, toiletter og lockerrum ifm. registrering mv. Kontrolleres ved stikprøve.
  • Med Coronapas: Også adgang til omklædning, kontor/administration, møder, indendørs bespisning samt Pro-Center. Kontrolleres ved stikprøve.
  • Håndklæder er fjernet i baderum – medbring selv.
  • Benyt håndsprit ved indgange og overhold afstand på helst 2 meter og min. 1 meter.
  • Forsamlingsforbud af grupper over 250
  • Vis hensyn og hjælp de ansatte ved at rydde op efter dig selv – på forhånd tak.

SPIL PÅ BANEN:

  • Din golftid skal altid bookes og bekræftes. Vi anbefaler at tjekke ind og føre scorekort på mobil app. No Show er No Go.
  • Vi anbefaler scorekort via mobil, men scorekort kan også printes ved check in på touchskærm. Du kan beregne spillehandicap her: Silkeborg og Ry.
  • Vi anbefaler at medbringe og anvende håndsprit på runden, samt at benytte handske eller håndklæde på berøringsflader.
  • Din egen pitchfork kan ikke smitte dig – ret dine nedslagsmærker op, og gerne et par ekstra. Det gælder også på vintergreens.

GENEREL CORONA ETIKETTE:

  • Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme
  • Hold minimum 1 meters afstand til andre golfspillere, og helst 2 meter.
  • Hold minimum 2 meters afstand til ansatte og frivillige, og efterlev deres anvisninger
  • Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres udstyr.
  • Begræns berøring af kontaktpunkter som berøres af mange.
  • Medbring håndsprit og afsprit jævnligt hænderne.

BRUG AF TRÆNINGSFACILITETER:

  • Fitness Center: Er åbent med krav om Coronapas og stikprøvekontrol. Max 10 i fitness område (undervisere har fortrinsret). Ingen krav om mundbind under udøvelse af idræt, heller ikke imellem brug af maskiner. Dog skal bruges mundbind ved ophold i venteområde eller såfremt man ikke deltager i idrætsaktivitet. Bemærk at fitnesscenter alene er for SRG-medlemmer (medbring ikke gæster) og ofte er optaget af holdtræning med Golfklinikken mandag eftermiddag/aften, hvorfor lokalet ofte vil være fuldt optaget på mandage pga. antalsbegrænsning.
  • Indendørs træning og Simulator: Er åbent med krav om Coronapas og stikprøvekontrol. Max 8 i trænings område (undervisere og brugere af simulator har altid fortrinsret). Ingen krav om mundbind under udøvelse af idræt, heller ikke imellem brug af maskiner.
  • Fysioterapeutisk behandling og træning sammen med vores dygtige golf fysioterapeut Jakob Holst er stadig mulig som du plejer, forudsat at du har en fysisk skavank som via træningen kan forebygges eller genoptrænes. Vurderingen heraf foretages af fysioterapeuten og journalføres. Fysioterapeut skal være tilstede og lukker dig ind, book tid hos Jakob ved Golfklinik Danmark, booking på tlf. 28354851.
  • Pro-Center generelt: Afsprit hænder før, under og efter, og anvend rengøringssprit til maskiner efter brug. Ryd op efter dig selv og følg skiltning i centeret. Mundbind skal bruges ved ophold i venteområde eller såfremt man ikke deltager i idrætsaktivitet.
  • Driving range: Sprit af før og efter brug af boldmaskine og spande til range bolde.
  • Hold minimum 1 og helst 2 meters afstand til andre spillere.

GOLFTRÆNING MED PRO:

  • Udendørs undervisning med pro er mulig. Indendørs træning er mulig med Coronapas.
  • Mødested på rangen (Overdækningen i Silkeborg og boldmaskinen i Ry)
  • Der holdes minimum 1 meters afstand og helst 2 meter
  • Bliv hjemme hvis du er utryg, syg, har symptomer eller forøget risiko grundet anden sygdom.
  • Der vil ved undervisning kunne benyttes håndsprit løbende.

Pas godt på jer selv og respekter anvisningerne. Så normaliseres golfspillet hurtigere. Manglende overholdelse kan medføre tilbagefald til strammere regler, hvorfor uhensigtmæssig adfærd vil kunne medføre bortvisning eller mistet spilleret for den enkelte.

Øvrigt:
Som forening har vi som alle andre i samfundet et fælles ansvar for at efterleve anbefalinger fra myndighederne. Det kommer naturligvis meget ubelejligt, men vi bør alle tage det seriøst og ikke løbe unødvendig risici. Der er stadig risiko for yderligere stramninger, men på sigt også endnu flere lempelser om alt går vel. Således er vi golfspillere selv med til at påvirke hvor hurtigt tingene normaliseres. Vi håber derfor på fuld forståelse, opbakning og fortsat godt sammenhold blandt klubbens medlemmer, ansatte og samarbejdspartnere. Derved kan vi forhåbentligt snart vende tilbage til normal gænge. Vi følger situationen nøje, og vil løbende opdatere her på siden. Også i golfklubben står vi sammen ved at holde afstand.

Mvh. Administration & Bestyrelse
v/ Mads Faber & Poul Hansen