INDENDØRS TRÆNING OG FITNESS

 In Nyheder

Vi oplever stigende efterspørgsel på brug af ProCenteret i Silkeborg her til vinter. Corona-situationen begrænser samtidigt antallet af brugere i hhv. fitness og træningsområdet, og stiller ekstra krav til hygiejne og hensyn, så alle trygt kan færdes i ProCenteret. Vi genopfrisker derfor hvordan flest muligt får mest muligt glæde heraf:

Generelle huskeregler:

  • Følg skiltning og anvisninger. Sprit af, hold afstand og vis hensyn.
  • Ryd op efter dig selv + lidt ekstra. Aflevér ProCenteret som du gerne selv vil overtage det.
  • ProCenteret er forbeholdt medlemmer i SRG. Gæster uden SRG-medlemskab har ikke adgang.
  • Almindelig golf etikette og særlig Corona etikette finder også anvendelse i ProCenteret.

Fitness:
De generelle regler for anvendelse af fitness centeret findes her. Fitness centeret kan benyttes af alle medlemmer, bortset fra RyPlus medlemmer. Bemærk, at det ikke er tilladt at medbringe gæster uden medlemskab af SRG, det gælder fx også børn og kærester som ikke er medlemmer. Det må man heller ikke normalt, men særligt i en Coronatid med begrænset plads (max. 10) og øget smitterisiko er gæster i fitnesscenteret uacceptabelt. I denne tid bedes alle desuden spritte både sig selv og maskiner af, og vise øget hensyn ift. afstand, oprydning og renhold. Følg skiltningen og husk brug af mundbind ved evt. ophold (skal ikke bruges under træning).

Pt. er der max tilladt 10 personer i fitnesscenteret ad gangen. Vi har udarbejdet denne vejledning over tidspunkter med hhv. høj (rød) og lav (grøn) aktivitet. Eksempelvis har Golfklinikken holdtræning om mandagen, hvor det ofte vil være vanskeligt at finde plads i fitness centeret = rød. Vejledningen er ikke en garanti for ledighed, men forhåbentlig en hjælp til at du ikke går forgæves:


 

 

 

 

Golfsimulator og udslagsmåtter
Golfsimulator er rigtig nem at booke og bruge, og vejledning findes ved hver station. Er det første gang du bruger simulator, anbefaler vi at du ser video vejledningen her. Dejligt at rigtigt mange allerede har fundet glæde ved simulatorerne og hygger sig til langt ud på aftenen. Ryd dog altid op efter jer selv, og gerne lidt ekstra, ved at sætte stole pænt på plads, spritte af og smide knækkede tee’s og andet affald ud. Aflevér området som du gerne selv vil overtage det. Der er nu opsat spande til pantflasker og dåser, og affaldsspande til øvrigt skrald – venligst brug dem inden du forlader centeret og sortér korrekt af hensyn til rengøringspersonale og miljø. Husk også at der kun må benyttes helt rene (nye) golfbolde uden tusch, idet snavs og tusch smitter af på lærredet. På forhånd tak.

Foreløbigt at Golfsimulatorerne forbeholdt alle klubbens egne medlemmer, dog max 4 spillere pr. simulator. For at sikre fornuftig afstand til alle, har vi i hele området (inkl. udslagsmåtterne) begrænset antal brugere til 8 personer i alt, hvor betalende spillere på simulator har fortrinsret. Det betyder i praksis, at såfremt der er 4 spillere på hver simulator, må øvrige spillere på udslagsmåtterne vige. Derfor kan man ikke længere booke pladser på udslagsmåtterne i Golfbox – det er alene Simulator som kan bookes.

Følg skiltningen og husk brug af mundbind ved evt. ophold (skal ikke bruges under træning). Vejledning for aktivitetsniveau nedenfor er ikke en garanti for ledighed, men forhåbentlig en hjælp til at du ikke går forgæves. På de fleste hverdage bliver SIM1 ofte brugt af Pro-afdelingen til undervisning af 1-3 spillere, som også kan benytte udslagsmåtter. Pro og kursister har altid fortrinsret. SIM2 og enkelte pladser på udslagsmåtter vil ofte være ledige = ”Gul”:

 

 

 

 

 

Rigtig god fornøjelse og god vintertræning til alle 🙂