Bilernes Hus Open
Foto: Alle vinderne ved Bilernes Hus Open 2019 – foto Per Pedersen
Står du og mangler en ny bil er chancen her! Sådan stod der i indbydelsen til årets største klubturnering, som løb af stabelen lørdag den 31. august. Det var der åbenbart mange der gjorde for ikke mindre end 120 spillere var tilmeldt turneringen og der var desuden venteliste.
Spillerne mødte lørdag morgen ind til et fantastisk sensommervejr, en suveræn golfbane, kaffe og startpakker samt et præmiebord, der rent beløbsmæssigt løb op i mere end 50.000 kr. – udover muligheden for at vinde en eller flere biler ved hole-in-one på to af banens par-3-huller.
Det blev derfor en fantastisk dag for alle – dels golfspillerne og dels hjælperne i den fyldte servicevogn og kontrollanterne ved par-3-hullerne! Og restauranten havde også nok at se til i nogle timer!
Desværre lykkedes det ikke for nogen af deltagerne at vinde en bil, men forfatteren af dette indlæg kan bevidne, at hans medspiller Kay Scheidle var meeeget tæt på. Bolden trillede hen over hulkanten og lagde sig kun 38 cm bagved hullet på Vest 4, som er 154 m langt. Heldigvis var der en stor flaske vin til Kay for at være den, der var nærmest flaget på dette hul!
Vinderne af nærmest flaget blev:
Vest 4: Kay Scheidle med 38 cm
Vest 6: Ole Mørk med 65 cm
Syd 7: Mogens Jespersen med 75 cm
Syd 1: Lars Wila Lauridsen med 3,61 m
Turneringen blev afviklet som fourball bestball, hvor spillerne ’kun’ var tildelt 80% af deres normale spillehandicap. Uagtet denne reduktion blev der scoret flot i begge præmierækker og dagens all over winners blev far og søn Blaine og Jannick Dyrlund, som dermed blev de glade vindere af 2 gavekort til Green2green Golfrejser på hver 5.000 kr.
Takket være en masse gavmilde sponsorer var der masser af flotte præmier til de 10 bedste par i hver af de to præmierækker og her følger navne og resultater for dagens vindere:
A-rækken:
1. Jannick og Blaine Dyrlund med 44 point
2. Bjørn Andersen og Martin Schougaard med 43 point
3. Troels D. Bendtsen og Carsten Bæk med 42 point
4. Marianne og Kim Jepsen med 42 point
5. Ole og Michael Mørk med 41 point
6. Sus og Henrik Tonnisen med 41 point
7. Lars Bertelsen og Bo Østergaard med 40 point
8. Rune Mossin og Michael Hundebøll med 39 point
9. Jette og Poul Hansen med 39 point
10. Jan Pedersen og Leif Andersen med 39 point
11. Anette Syvertsen og Walther Valentin med 39 point
B-rækken:
1. Jan Kristensen og Kim Krabbe med 40 point
2. Lene og Kim Birk med 40 point
3. Marianne og Bjarne L. Rasmussen med 39 point
4. Birgit Pedersen og Bo Rosted Jakobsen med 39 point
5. Hanne og Thomas Rauhe med 39 point
6. Jens Anker Tvedebrink og Arne Egebjerg med 37 point
7. Kay Scheidle og Mogens Jespersen med 37 point
8. Ole Laursen og Rene Lauridsen med 37 point
9. Alf Bansmann og Erik Kien Laursen med 37 point
10. Lone og Finn Kristensen med 37 point
Udover de mange glade vindere var Silkeborg Ry Golfklub naturligvis også meget tilfredse med dagens arrangement, ikke mindst fordi det gav et stort overskud på godt 50.000 kr. til klubkassen, da samtlige udgifter til forplejning, præmier m.m. var sponsoreret – så stor tak til alle sponsorerne for deres støtte.
Mogens Jespersen
Turneringsleder