DANISH DYNAMITE PÅ GOLFBANEN
Samtlige 72 deltagere fra onsdagsherrerne i Silkeborg Ry Golfklubs midtvejsturnering sluttede op om det rød-hvide Danish Dynamite-tema på Silkeborg-banen – som optakt til EM-kampen i Amsterdam mod Wales. Foto: Per Pedersen
PRESSEMEDDELELSE
Den danske fodboldeufori før EM-ottendedelsfinalen mod Wales i Amsterdam smittede af på golfbanen, da Onsdagsherrerne i Silkeborg Ry Golfklub sluttede første halvdel af sæsonen med den traditionelle midtvejsturnering på Silkeborg-banen.
Samtlige 72 deltagere sluttede op omkring det rød-hvide Danish Dynamite-tema, og da vejrguderne samtidig var med golfspillerne, blev det en både festlig og fornøjelig dag, der blev afsluttet med fælles spisning og præmieoverrækkelse i klubhuset – og for nogle måske endda også en optakt til weekendens Riverboat Jazz Festival i Silkeborg.
Vindere af holdkonkurrencen blev holdet med Torkil Petersen, Sigvald Nielsen, Andreas Bonnichsen og Hans Aarup med 122 point.
De individuelle vindere blev: A-rækken: Casper D. Hansen, 39 point. B-rækken: Claus Draxbæk, 41 point. C-rækken: Kristian Nedergaard, 42 point – og overall winner.