VINTERGREENS – OGSÅ VED RIMFROST
I anledning af dagens sne og frost anbefaler vi denne video, som fortæller hvorfor det er så vigtigt at spille til vintergreens ved frost og rimfrost.
På vores Ry-bane kan man som bekendt spille til gode sommergreens vinteren igennem, når blot der ikke er frost eller rimfrost på greens. Er der ”hvide” greens SKAL man dog spille til vintergreens med blå flag. Se i videoen hvorfor og husk det nu.
På Silkeborg-banen spilles der til vintergreens hele vinteren. Men som det fremgår bedes man stadig undlade at gå på sommergreens, som tager langvarig skade. Det samme gælder i øvrigt i den del af ”sommersæsonen” hvor man stadig kan opleve rimfrost om morgenen. Her må man spille til vintergreens eller booke en ny tid senere på dagen.
Pas altid godt på vores golfbaner – så står de også flot til de næste spillere.
God vintergolf 🙂