TAK til Danmarks sejeste frivillige!
”Lidt ☔️” regn er ingen hindring for SRG’s seje frivillige, hverken under Challenge Touren tidligere i år eller til Hjælperturneringen fredag den 27. september.
🏌️♂️☔️☀️🌤Trods dryp, var humøret højt og stemningen fantastisk, da mere end 80 af klubbens over 100 frivillige ildsjæle var samlet til den årlige Hjælperturnering med efterfølgende festmiddag.
Mange af klubbens Sponsorer havde bidraget til et flot præmiebord, hvor alle fik noget med hjem. Som minimum en fribillet til en valgfri SIF-kamp, men derudover også masser af lodtrækningspræmier og naturligvis velfortjente vinderpræmier i både 9- og 18 hullers rækkerne.
Tak til jer alle for en fornøjelig eftermiddag og aften, og ikke mindst tak for jeres fantastiske indsats og støtte igen i år. Også til de af jer som ikke kunne deltage på dagen. Som formand Poul Hansen sagde i sin takketale ”så er der genvalg til jer alle og løbende 10 års uopsigelig på jeres hjælp.
Vi vil simpelthen ikke kunne drive golfklub på så højt et niveau, hvis ikke det var for gode ildsjæle og ambassadører som jer”.
Med venlig hilsen: Mads Faber