Café Greenhouse i Ry: Ny kok og nye åbningstider!
Byd velkommen til vores nye kok Ole Lohff-Johansen, som nu er startet i Ry og vil supplere Mirek i Café Greenhouse.
Samtidigt tilpasser vi åbningstiderne fra indeværende uge, som har været begrænsede efter Mirek brækkede både ben og ribben på sin skitur i vinterferien. Mirek har det i øvrigt godt efter omstændighederne, og vi glæder os til at få Mirek tilbage i køkkenet igen sammen med Ole efter genoptræningsforløb.
I mellemtiden har Ole påtaget sig det daglige ansvar, suppleret af kokken Erik og teamet af dygtige unge café hjælpere. Ole bor til dagligt i Virklund, og har tidligere drevet egen restaurant på Djursland. Senest har han arbejdet i kantinen hos Pressalit i Ry. Desuden er Ole golfspiller, og glæder sig til at bruge fritiden på golfbanen i Ry.
Åbningstider i Café Greenhouse:
Onsdag – Fredag kl. 11-19
Lørdag – Søndag kl. 11-17
(lukket man-tirsdag)
Åbent for grupper og selskaber på andre tidspunkter efter aftale.