NYE GOLFREGLER: MEDLEMSMØDE DEN 29. JANUAR KL. 19:00

 In Nyheder

I klubhuset i Silkeborg afholdes medlemsmøde den 29. januar med særligt fokus på de nye golfregler 2019 samt medlemsudviklingen både i SRG og DGU.

De nye golfregler trådte i kraft den 1. januar. Reglerne skal både forenkle og fremme golfsporten, hvilket vi i SRG hilser meget velkommen. Men al forandring er svær, og hvad betyder de nye regler nu for dig og din næste golfrunde? I SRG har vi heldigvis nogle særligt kompetente medlemmer, som kan hjælpe os godt på vej med de nye regler inden sæsonen for alvor går i gang. Du kan bl.a. forberede dig lidt ved at læse om de nye golfregler her https://srgolf.dk/2018/10/25/nye-golfregler-1-januar/ eller ved køb af de nye regelbøger som nu findes i klubben.

Samtidigt vil klubben gerne benytte lejligheden til at orientere om medlemsudviklingen, lokalt og nationalt, og i åben dialog drøfte hvad vi sammen kan gøre for at fortsætte klubbens positive udvikling.

Klubben er vært for en kop kaffe, øl eller vand. Tilmelding er ikke nødvendig, men kom og bestil dine drikkevarer i god tid, så mødet kan starte præcis kl. 19.00.

Program:

Kl. 19:00           Golfreglerne 2019 v/ DGU dommer Niels Pein

Kl. 19:45           Spørgsmål til de nye golfregler

Kl. 20:15           Medlemsudvikling v/ Poul Hansen og Mads Faber, SRG

Kl. 20:30           Åben dialog – hvordan sikrer vi en fortsat positiv medlemsudvikling?

Kl. 21:00           Tak for i aften

Bemærk at Ferdinand holder åben fra kl. 17-18:30 og tilbyder lasagne m/ salat til KUN 75,-. Book bord og varm op til mødet med dine golfvenner.

Vi glæder os til at se dig til et godt og konstruktivt møde.

Med sportslig hilsen

Silkeborg Ry Golfklub