KONTINGENTSATSER 2019

 In Nyheder

Som adviseret til seneste medlemsmøde og i seneste bestyrelsesreferat, foreslår bestyrelsen at klubbens kontingentsatser i lighed med de seneste mange år stiger med 200 kr. til kommende sæson med start den 01.10.2018.

Dette er gældende for de såkaldt ’tunge’ medlemskaber, såsom senior, RyPlus og 9-hullers medlemmer, imens der vil være forholdsmæssigt mindre stigninger for bl.a. junior og flex medlemskaber. De foreslåede kontingentsatser for 2019 fremgår af hjemmesiden her. Iht. golfklubbens vedtægter er det dog golfklubbens medlemmer der endeligt vedtager kontingentsatserne på generalforsamlingen den 28. november.

Da kommende sæson allerede starter den 1. oktober, vil der i lighed med tidligere år blive opkrævet kontingenter ved sæsonstart den 1. oktober i henhold til de foreslåedes takster. Måtte der senere ske ændringer heraf som følge af medlemmernes beslutning på generalforsamlingen i november, vil der efterfølgende enten ske refusion eller yderligere opkrævning.

Klubbens bogholderi og sekretariat bruger uforholdsmæssig meget tid på kontingentopkrævninger, remindere og rykkere – tid som vi meget hellere vil bruge på at yde en bedre service. Vi vil derfor endnu engang opfordre alle medlemmer til at tilknytte deres kontingentbetaling til PBS betalingsservice. På forhånd tak.