Gert Kristoffersen tæt på pinse-triumf

 In Turneringer

Sjældent har feltet, til Pinseturneringen i Silkeborg Ry Golfklub, set så stærkt ud, som det var tilfældet i år

På startlisten fandt man således adskillige tidligere mestre. De mangedobbelte vindere Villy Steinicke og Peter Anker Christensen var på plads. Ligeså var klubbens nye formand Poul Hansen med sin hustru Jette, der har domineret Pinseturneringen i en årrække. I år rakte anstrengelserne imidlertid blot til en 18 plads for SIF formanden, der måske allerede havde tankerne ved mandagens gyser på Jysk Park. Netop SIF var repræsenteret i turneringen, idet målmandslegenden Gert Kristoffersen stillede til start. Som altid leverede Gert, der i år spillede med sin hustru, en solid, koncentreret og flot indsats. Længe så det ud til, at Gert endelig skulle få den titel i hus, han har sukket efter så længe. Gert var jo som bekendt ikke med, da SIF vandt guld i 1994. Sejren gled imidlertid ud af den tidligere målmands handsker og parret måtte se sig henvist til tredjepladsen.

Resultater:

A rækken:

  1. Maj-Britt og Claus Chouhan 47 Point
  2. Inga og Per Niebuhr 46 Point
  3. Karen Marie Kristoffersen og Gert Kristoffersen 45 Point
  4. Jesper og Lasse Have Nielsen 44 Point

B rækken

  1. Lene og Kim Birk                                         52 Point
  2. Rie Elstrøm og Carsten Sørensen 47 Point
  3. Jette Wittrup Lars Lauridsen 45 Point
  4. Annette Bang Andersen 43 Point