PRØVEMEDLEM

GOLF GAVNER DIN SUNDHED OG DIT SOCIALE LIV

Golfsporten skaber et stort fælleskab og et tæt netværk, hvor det geniale handicap system betyder, at man kan konkurrere på tværs af køn, alder og evner. Alle kan således være med. Og så får du samtidig masser af frisk luft og motion. Vidste du eksempelvis at…

  • du på en 18 hullers runde går mellem 11.000 og 17.000 skridt (ca. 11 km.)?
  • du forbrænder mere end 1.500 kalorier, hvis du samtidig bærer dine egne køller?
  • aktive golfspillere i gennemsnit lever 7 år længere?
  • aktive golfspillere i gennemsnit har 4,2 sygedage mindre pr. år?

Har du ikke tidligere spillet golf, men gerne vil prøve kræfter med sporten, er et prøvemedlemskab sikkert det rette for dig. Prøvemedlemskabet er gratis hvis du efterfølgende melder dig ind som ’rigtigt’ medlem i golfklubben.

KUN kr. 1.400 eller GRATIS*

*ved efterfølgende indmeldelse i klubben fratrækkes prøvemedlemskabets pris.

Hvad indeholder et prøvemedlemskab?

  • Kontingent som prøvemedlem i 3 måneder
  • Fri ugentlig holdtræning med protræner
  • Online regelundervisning med regelprøve
  • Spil på Pay & Play banen i Ry og 9-hullers banen i Silkeborg
  • Fri benyttelse af klubbens træningsfaciliteter
  • 150 kr. til træningsbolde via GolfMore app eller kode
  • Vejledning af klubbens begynderudvalg
  • Deltagelse i begynderturneringerne

Læs mere om prøvemedlemskab i Silkeborg Ry Golfklub her.

Bliv golfspiller på en uge

Hvis du ikke kan vente med at komme ud på golfbanen, så kan du tilmelde dig vores GreenWeek, og blive golfspiller på en uge.

BEGYNDERTURNERING

Kom godt i gang i klubben

Begynder-turnering

Når du har deltaget i de første lektioner som prøvemedlem, vil klubbens træner opfordre dig til at deltage i begynderturneringerne. Du skal udover at bestå Regelprøven, deltage i 4 begynderturneringer for at få dit golfkørekort og dermed opnå banetilladelse.


  • Silkeborg: Begynderturneringer spilles på mandage kl. 18.00. Tilmelding: Senest lørdag kl. 14 i Golfbox under “Klubturnering” -> “Begynderklubben Silkeborg kl. 18.00”.

  • Ry: Begynderturneringer spilles på onsdage kl. 17.00. Tilmelding: Senest mandag kl. 12 i Golfbox under “Klubturnering” -> “Begynderklubben Ry kl. 17.00”.

Begynderturneringerne spilles i sæsonen april-september. Her spiller 2-3 begyndere på hold med en rutineret spiller, der vejleder dig under spillet. Turneringerne spilles over 9 huller. Du vil ikke nødvendigvis blive instrueret i udførelse af slag, derimod tager vejledningen fortrinsvis sigte på at lære dig at færdes på en golfbane, udfylde scorekort, oplysning om relevante golfregler o.s.v. I Ry er der efter spillet arrangeret fællesspisning. Tilmelding hertil foregår i forbindelse med tilmelding til turneringen.

Pris for deltagelse i begynderturneringer kr. 25 i Silkeborg og i Ry. Beløbet bruges til præmier.

HUSK: Mød i klubhuset i god tid til indtjekning.

Bliver du forhindret i at deltage skal dette meddeles snarest muligt.

  • Afbud Silkeborg telefon 86 82 04 53
  • Afbud Ry telefon 30 48 47 21

Efter turneringen er der præmie-overrækkelse til aftenens vindere og mulighed for en golfsnak om rundens forløb, golf etikette og hyggeligt samvær.