GREENKEEPERS CORNER OKTOBER 2023
Silkeborg den 11.10.2023
GREENKEEPERS CORNER
Vejret er stadigvæk fornuftig med høje temperaturer, som giver en god vækst.. I sidste uge fik vi store regnmængder, som satte sine spor på bunkers, stier og generelt gjorde banerne meget fugtige. Ry fik hele 83 mm. på en dag og har nu fået ca. 70 mm. mere end det normale gennemsnit for året, Silkeborg fik ”kun” 63 mm og er nu på det årlige gennemsnit med næsten 3 måneder tilbage af året. Selvom vejret er godt, har efteråret været lidt på besøg og kommer helt sikker snart for alvor, men vi håber den viser sig fra sin bedste side, så vi kan spille meget mere golf inden vinteren kommer!
Silkeborg
Væksten er begyndt at aftage, og vi kan igen ”følge” med og få græsset klippet ordentlig, og efter årstiden står banen rigtig godt.
Vi havde i september vores årlige ”renovering” af greens, tee´s, forgreens og fairways. Her fik alle områder en ordentlig tur med vertikalskæring, hugpiber, dybdeluftning, eftersåning og en masse sand (der er blevet brugt ca. 850 tons sand ved renoveringen). Reetableringen af både fairways og greens er gået rigtig godt, og områderne er kommet sig godt efter den hårde (men nødvendige) behandling – det er således kun ØST-sløjfen der har haltet lidt efter. På ØST-sløjfen blev vi fanget af en del regn som besværlig gjorde at få sandet fejet ordentlig ned i hullerne på greens, men der er vi også kommet med igen.
Vi vil inden længe begynde at gøre vinter greens klar til vinteren, så de er klar til vinterbanen.
Ry
Vi har som i Silkeborg også givet greens en tiltrængt gang arbejde, alle greens er blevet dybdevertikalskæret, proppet med store hugpiber, topdresset og eftersået. Vi kan se at det store arbejde som er blevet gjort i de sidste par år, virkelig bære frugt, og jeg ser kun positivt på banens stand for fremtiden.
Bunkers har og er en stor udfordring, og til tider har de ikke været som ønsket men vi gør alt hvad vi kan for at de kan fremstå præsentable. Vi har i løbet af sæsonen og senest i sidste uge fået utrolig store mængder regn som har skyllet alt sandet væk fra kanterne. Det er et kæmpe arbejde at få sandet tilbage på plads, hvilket der bruges store ressourcer på, men Jarl og hans team har virkelig gjort et stort stykke arbejde.
Vi er i gang med at gøre vinter greens klar til vinteren, så der er klar til vinterbanen.
Vinter opgaver vil jeg skrive mere om i næste nyhedsmail.
Med venlig hilsen
Jeppe Krogh Kristensen