Nye buggys (Silkeborg)
Efter nøje overvejelse og med ønsket om at forbedre golfoplevelsen har vi skiftet buggys fra Garia til Club Car med indbygget GPS-system. Dette skifte giver en række fordele og forbedringer.
Den største fordel ved Club Car buggys er det integrerede GPS-system. Det giver mulighed for at få præcise målinger af afstande til greenen, strafområder og bunkers. Man vil også kunne se layoutet af banen med angivelse af vigtige punkter.
En anden fordel vi får med de nye buggys er at vi via zoneinddelinger kan styre hvor de kan køre, samt hvor hurtigt de kan køre. Dette sikre mindre slid på banen og færre uheld med buggys. Vi vil løbende tilrette disse zoner og hertil modtager vi meget gerne feedback, såfremt der er zoner der er for restriktive eller zoner vi bør oprette.
Vi vil gøre vores bedste for at gøre overgangen til de nye buggys så glidende som muligt og man er altid velkommen forbi sekretariatet ved eventuelle spørgsmål til de nye funktioner og betjeningsmuligheder.