BLIV MEDLEM
Bliv medlem
Læs her om de medlemskaber Silkeborg Ry Golfklub tilbyder og meld dig ind i klubben

Nybegynder
Start som prøvemedlem
Vi tager også godt imod nybegyndere. Er du voksen og har du ikke tidligere været medlem af en golfklub, skal du først igennem et begynderforløb som prøvemedlem, hvor du opnår dit ’golfkørekort’.
Læs mere og tilmeld dig vores Prøvemedlemskab.
Normalt tager et begynderforløb 3 mdr. at gennemføre. Er du over 18 år, kan du nu få golfkørekortet på kun en uge.
Tilmeld dig GreenWeek og bliv golfspiller på en uge.
juniormedlem
5-16 år – bliv juniormedlem
Som junior behøver du hverken et prøvemedlemskab, ’golfkørekort’ eller aktie for at indmelde dig. Du indgår straks i træningen sammen med andre børn og juniorer. Når klubbens trænere vurderer, at du er klar til at bestå baneprøven, skal du igennem en praktisk prøve for at få dit ’golfkørekort’ til at kunne spille frit på banen. Som junior tilmelder du dig her.
Medlemskab uden aktie
16-25 år – medlemskab uden aktie
Er du ved sæsonstart under 26 år skal du først investere i en aktiepost i Silkeborg Golf A/S når du som medlem fylder 26 år. Du kan melde dig ind nedenfor uden aktieinvestering.
Medlemskab
26-100+ år – medlemskab med eller uden aktieinvestering
Er du fyldt 26 år, skal du i forbindelse med din indmeldelse, foretage en aktieinvestering i Silkeborg Golf A/S. Aktiernes nominelle pris er kr. 5.000,-, og med den nuværende kurs på 100 udgør den samlede investering kr. 5.000,-. Som medlem tilbyder Silkeborg Ry Golfklub dog reelt at betale din aktieinvestering via attraktive aktietilbud:
Aktietilbud 2022-2023 (fra 1/10-2022)
Ved indmeldelse i klubben tilbyder Silkeborg Ry Golfklub følgende attraktive muligheder for finansiering af din aktiepost, således at det reelt i sidste ende er klubben der har betalt din aktiepost:
TILBUD 1: Køb aktier nu kr. 5.000 og få 5.000 kr. i kontingenttilskud over 5 år.
TILBUD 2: Ingen aktieinvestering og ingen tilskud. Du optjener aktien på 10 år.
AKTIE TILBUD 1
Betal aktien kr. 5.000 nu og opnå 5.000 kr. i kontingenttilskud over 5 år
- Du indbetaler kr. 5.000 ved indmeldelsen for din aktiebeholdning.
- Du opnår et kontingenttilskud på kr. 1.000 om året i 5 år.
- Tilbuddene gælder kun nye medlemmer over 26 år.
- Skifter du efterfølgende til andet medlemskab mister du retten til aktietilskud for den tilbageværende 5-års periode.
- Vedtægtsbestemmelserne for udmeldelse er angivet i klubbens vedtægter §5. Uanset tidspunkt for udmeldelse har du den fulde ret til salgsværdien af din aktiepost, men kan ved udmeldelse inden for de første 5 år ikke gøre krav på evt. restreduktion på kontingent.
- Tilbuddet er ikke gældende for tidligere medlemmer, som har været aktionærer efter den 30.09.2021.
- Efter nærmere aftale kan vi tilbyde at finansiere dit aktiekøb rentefrit over 10 måneder.
AKTIE TILBUD 2
Ingen aktieinvestering nu, opspar aktiebeholdningen over 10 år
- Klubben investerer i din aktiebeholdning på pt. kr. 5.000, og låner den til dig uden at du selv skal finansiere et aktiekøb.
- Du opnår intet kontingenttilskud som angivet i tilbud 1.
- Du er fra din indmeldelse aktionær i Silkeborg Golf A/S med fuld stemmeret.
- Tilbuddene gælder kun nye medlemmer over 26 år.
- Efter 10 uafbrudte sæsoner som Fuldtids-, Ry plus eller 9-hullers medlem har du opsparet aktiebeholdningen, som du uanset aktuel kurs derefter vil få overdraget. Rent formelt låner du aktieposten rentefrit af klubben, og efter 10 uafbrudte sæsoner eftergiver klubben det samlede lån uden omkostninger for dig.
- Du kan melde dig ud iht. vedtægtsbestemmelserne, som er angivet i klubbens vedtægter §5, MEN…
- Hvis du ikke igennem de samfulde 10 sæsoner opfylder betingelserne for medlemskab, eksempelvis pga. udmeldelse eller eksklusion som følge af kontinentrestance, tilfalder aktiebeholdningen straks klubben vederlagsfrit, og du vil ikke få overdraget eller kunne gøre krav på aktiebeholdningen eller dele heraf. Klubben trækker således udlånet af aktiebeholdningen tilbage uden varsel. Aktiebeholdningen kan derfor ikke sælges, frikøbes eller overdrages til andre før 1. oktober 2033.
- Tilbuddet er ikke gældende for tidligere medlemmer, som har været aktionærer efter den 30.09.2021.
Flex-
medlemskaber (F)
medlemskaber (F)
Fleksible medlemskaber
Silkeborg Ry Golfklub tilbyder såkaldte flex-medlemskaber, hvor du betaler et væsentligt mindre årligt kontingent, men til gengæld skal betale greenfee for at spille på banen eller dele af banen. Som flex-medlem får du DGU-kort med rettighed til at spille på næsten alle danske golfbaner mod at betale normal greenfee. Mange golfklubber tilbyder dog ikke greenfee rabat til flex-medlemmer.
Vintermedlemskab
Medlemskab fra den 1. nov. til den 31. marts
Vi spiller til sommergreens hele året, medmindre der er frost og sne på greens. Kom og vær med på Made in Denmark Challenge Tour banen i Ry.
Der spilles fra måtter på teestedet, og i øvrigt på græs til sommergreens. Sommergreens lukkes dog ved sne eller frost på/i green, hvor der i stedet kan spilles til vintergreens.
I tilfælde af særligt megen regn, sne eller frost forbeholdes ret til at lukke banerne helt eller delvist i begrænsede perioder. Der ydes ingen refusion, hvis bane eller sommergreens lukkes – uanset varighed.
Et vintermedlemskab fra den 1. november til 31. marts, koster kr. 1.800 og gælder alene til Ry-banerne. Du behøver ikke være medlem eller aktionær i Silkeborg Ry Golfklub i øvrigt, men DGU-kort kræves. Ønsker du efterfølgende at melde dig ind i klubben, modregnes beløbet ved indmeldelse som fuldtidsmedlem.