GREENKEEPERS CORNER MAJ 2022

 In Greenkeeper, Nyheder

Vi burde nu at være fuld i gang, men væksten er meget langsom her fra sæsonstarten. Det har været koldt, og vi har stort set haft frost igennem hele april, og når vi dertil lægger ingen regn, så har vi en udfordring med væksten. Der er kommet utrolig lidt regn i år lige bortset fra februar, men pt er der en tørkeindeks på 9,3 https://www.dmi.dk/torkeindeks/. Tørkeindekset er en skala fra 1-10, hvor 10 er det højeste niveau, så vi er langt over normalen som normalt ligger under 2-3. Selvom vi gerne ville have haft mere vækst og en bedre kvalitet, er vi kommet meget godt fra start, så det tegner til at blive en rigtig god sæson.

Og når vi snakker en god sæson, har vi brug for jeres hjælp 
Selvom det er først på sæsonen, ser vi allerede en masse nedslagsmærker og håber I vil hjælpe med at huske på at få dem rettet op – gerne jeres egne, men også gerne 2-3 ekstra på hver green, for de der glemmer det 😉 Guide til at rette dem korrekt på kan ses her:

Vi ser desværre også, at der bliver slået bolde fra lukkede teesteder, afspærring som ikke bliver respekteret, og jeg vil meget gerne bede jer om at respektere vores arbejde, så vi kan få en god golfbane til alle.

Sidste lille ”opstød” er affald – der er meget affald, som ikke kommer helt hen i skraldespanden, og det gælder specielt brugte snusposer, som ligger mange steder. Snusposer er meget giftige for dyr, derfor er det meget vigtigt, at alle tager dem med sig eller smider dem i skraldespandene.

Silkeborg
Greens er kommet godt igennem vinteren og triller fornuftigt, men vi vil gerne have mere vækst, så vi kan få en bedre og hurtigere boldrul, men det kommer.
Teesteder er blevet åbnet helt, par 3-hullerne er kommet tilbage på ”græs” og GUL-tee er kommet tilbage på deres rigtige placeringer. Fairways og semirough halter meget, ikke mindst på grund af det kolde og tørre vejr, men også fra det meget vinterspil, hvor de er blevet meget slidte og de kan ikke holde til alt spillet igennem vinteren. Vandposterne og toiletterne er åbne, dog er de gamle vandposter ved at være rådne så dem begynder vi at renovere i de kommende uger

Ry
Greens er ikke helt der, hvor vil have dem, men vi skubber på alt det vi kan ,og vi skulle gerne allerede nu se en forskel, men indenfor de næste par uger, skulle de gerne være væsentlig bedre og tæt på det vi ønsker.
Teestederne er blevet vertikalskåret og topdresset, og de har ændret sig meget i den rigtige retning og vi bliver ved med at forbedre dem. Fairways er på vej, men vi har ikke kunne udbringe gødning, da vi ikke har vandingsanlæg på fairways og er afhængig af nedbør, som vi ikke har fået endnu, men så snart der er udsigt til nedbør, vil fairways blive gødet. Vi vil have stor fokus på organisk materiale, især på teesteder, forgreens og greens som gør, at vi er mere sårbare overfor nedbør og sygdomme, vi er allerede nu begyndt at topdresse mere ,end vi tidligere har gjort, men det er en nødvendighed for at opnå den ønskede kvalitet. I løbet af sæsonen vil tage ”propper” op for at fjerne den organiske materiale, og vi gør alt for så lidt gene som muligt.

I sidste uge var hele staben ude at gennemgå den nye måde at gøre banen mere spilbar på, så alle er enige om de nye klippelinjer og højder.  Arbejdet er startet ,og jeg er sikker på, at det vil blive godt modtaget og gøre golfrunden sjovere.
De nye golfbiler med GPS-styring, er igen blevet forsinkede men jeg forventer at vi indenfor 2-3 uger får dem leveret.

Med venlig hilsen
Jeppe Krogh Kristensen
Chefgreenkeeper Silkeborg Ry Golfklub