UDVIKLINGSPLAN SILKEBORG-BANEN

 In Kontor, Nyheder

Medlemsmøde den 4. oktober kl. 19 i Jysk Musikteater – tilmelding påkrævet

Kære medlem i Silkeborg Ry Golfklub.
Igennem et års tid har golfbanearkitekt Philip Spogárd arbejdet på en langsigtet udviklingsplan for Silkeborg-banen, der skal fremtidssikre et af landets bedste golfbaneanlæg med visionen om at ”skabe oplevelsen af succes for alle golfspillere”. Det har været en lang og spændende proces, hvor det nu endeligt er blevet muligt at præsentere de mange tanker for klubbens medlemmer.

Du inviteres derfor til præmiere og præsentation af udviklingsplanen:

Mandag den 4. oktober kl. 19:00 i Jysk Musikteater.
Max 220 deltagere. Tilmelding påkrævet i Golfbox under klubturnering.

Klubben er vært for en øl, vand eller kaffe til arrangementet, som foregår på Jysk Musikteater, Papirfabrikken 80, 8600 Silkeborg. Kom i god tid, så vi kan starte præcis kl. 19.00.

Dagsorden
Kl. 19:00 Velkomst v/ formand Poul Hansen
Kl. 19:15 Analyse og Koncept v/ Philip Spogárd
Kl. 20:00 Udviklingsplan med banegennemgang v/ Philip Spogárd
Kl. 21:30 Åben dialog, spørgsmål og svar fra arkitekt og klubledelse
Kl. 22:00 Tak for i aften

Vi glæder os til at se dig til eksklusiv præsentation af din fremtidige golfbane.