Regionsgolf 2018

 In Medlemsinfo

Inden længe slipper Kong Vinter vel sit tage i lille Danmark.

Hvorom alting er, den nye sæson med Regionsgolf har sin start den 30. april for 3 af klubbens tilmeldte hold. Silkeborg-Ry har i år følgende hold tilmeldt: B – C og D-hold samt Veteran A og B.

Tilmeldingslisterne hænger allerede på opslagstavlerne i henholdsvis Silkeborg og Ry.

Hvis du ikke har planer om mandagen, er vild med hulspil – kunne tænke dig at være en del af et super hold med masser af kampgejst og humor, oveni få masser af gode og sjove golfoplevelser – POKALEN er målet – så er det nu, du skal skrive dig på tilmeldingslisten.

Der afholdes fælles informationsmøde TORSDAG D. 19. APRIL KL. 19.00 i klubhuset. Mødet er både for de der har skrevet sig på listerne – men bestemt også for interesserede medlemmer, som gerne vil vide hvad Regionsgolf er for en størrelse, inden man skriver sig på listen.

På mødet vil holdkaptajnerne for de enkelte hold være tilstede, så kom og hør nærmere. På mødet vil der bl.a. også blive informeret om de gængse hulspilsregler, så alle er updated forud for sæsonstart.

Yderligere information kan findes på Regionsgolf Danmarks hjemmeside – www.rdg.dk– eller ved henvendels til holdkaptajner eller undertegnede.

 

Med Regionsgolf hilsen

Kirsten Nyehuus

Klubkoordinator