HomeSøg DK EN
Home
Søg
DK EN

Brugernavn:

Password:


Fitting og Udstyr

Golf fitting

Når du er på jagt efter nye golfkøller, er Silkeborg Ry Golfklub det helt rigtige sted at starte – og slutte – din søgen.

Som Golfklub beskæftiger vi os dagligt med golffitting og oplever også i hverdagen, hvor vigtig det er, at golfkøllerne er tilpasset den individuelle spiller. Når det kommer til golfkøller, kan man hurtigt blive overrasket over, hvor stor forskel en millimeter kan gøre. Med vores mange års erfaring med club fitting sikrer vi dig, at vi sammen finder de køller, der passer perfekt til dig. For at opnå dette, bygger vi vores vurdering på dine mål samt en analyse af blandt andet din svinghastighed og svingrytme.

 

Club fitting perfektioneres med TrackMan

For at sikre os at udstyret passer dig optimalt, og du dermed får de mest spillerigtige køller, benytter vi os af TrackMan. TrackMan er et dansk radarsystem, der siden 2003 er blevet udviklet og perfektioneret. Det geniale måleudstyr placeres bag spilleren og kan med en maskines imponerende nøjagtighed lave en svinganalyse, som vi kan bruge til at forbedre dit valg af golfkøller. TrackMan bliver brugt af mere end 150 turneringspillere og er blevet en international uundværlig golfgadget. Maskinens analyser og funktionalitet har uden tvivl sat en høj standard inden for golf i forhold til nøjagtighed. Især nøjagtigheden sætter vi stor pris på her hos Silkeborg Ry Golfklub, da det er de helt små detaljer, der kan gøre den helt store forskel for dig.

 

Vi hjælper dig med din golffitting

Når vi laver din golffitting, er grundighed noget, vi vægter særligt højt, fordi vores analyse i stor grad vil have en indflydelse på din fremtidig præstation på golfbanen. En golffitting indebærer derfor, at du skyder 5-10 bolde med mange forskellige jern med mange forskellige skafter. Ved hjælp af TrackMans præcise målinger kan vi lynhurtigt vurdere, hvilke jern du slår bedst med. TrackMan måler blandt andet køllens hastighed, svingretning, angrebsvinkel samt boldens hastighed, udgangsvinkel og spin rate. Boldens flugt bliver målt både ovenfra og fra siden, og man får dermed en præcist overblik over golfspillerens stærke og svage sider. Derfor bliver TrackMans mange målinger også udnyttet som supplement til træningen og udviklingen af golfspilleres talenter. 

 

Få en gratis club fitting hos Silkeborg Ry Golfklub

Silkeborg Ry Golfklub tilbyder dig gratis golffitting, såfremt du køber dit udstyr her hos os. Ønsker du kun golffitting hos os, afregner vi 500 kr. for fittingen. Vi har en golfshop ved klubben i Silkeborg, der sælger alt, hvad du skal bruge til dit spil. Her finder du også golfjern fra de mest eftertragtede mærker såsom Titleist, Callaway, Wilson, Cobra og Ping. Kig forbi golfshoppen, se udvalget, og få en snak med vores kompetente personale, som altid står klar med en hjælpende hånd.