KLUBMESTRE 2021

 In Nyheder, Resultater, Turneringer

Klubmesterskaberne i slagspil blev afviklet i den forgangne weekend over 45 golfhuller i Ry og Silkeborg. Grundet et sammenpresset sensommer program var der flere afbud blandt forhåndsfavoritter og forsvarende mestre, men det ændrede ikke på at der blev spillet fantastisk god golf, hvor der særligt på herresiden var stor spænding omkring titlen som overall mester. Her vandt Kristian Rønn Skorstensgaard (-3) med et enkelt slag foran Mads Kristensen, hvor begge spillere deltog i midage rækken. Hos damerne blev Julie Resen Holm suveræn overall vinder i +14. Klubbens formand Poul Hansen fik også æren af at overrække en pokal til sig selv som vinder af Herrer Veteran rækken.

Vindere i rækkerne:
Damer: Julie Resen Holm +14 (overall vinder)
Midage Damer: Heidi Hansen +31
Old Girls: Camilla Munk Hansen + 24
Veteran Damer: Connie Dyrlund +44
Junior Drenge: Christian Thøgersen +31
Herrer: Jonas V. Thybo +7
Midage Herrer: Kristian Rønn Skorstensgaard -3 (overall vinder)
Old Boys: Christian Hedeby +8
Veteran Herrer: Poul Hansen +24

STORT TILLYKKE til alle klubmestre, tak til alle deltagere og frivillige hjælpere, og tak til præmiesponsorer Bridgestone Golf og SportsBackup.

PS: I den kommende weekend findes også Klubmestrene i Hulspil, med indledende matches i Ry lørdag og finaler i Silkeborg søndag. Kig forbi og hep.