HomeSøg DK EN
Home
Søg
DK EN

Brugernavn:

Password:


Juniorcamp 2016

Juniorcampen 2016 blev afholdt på banen i Ry fra den 1.til 3. august. 21 juniorer - drenge og piger fra hcp. 5-72 og i alderen 8-17 år var tilmeldte.

Mandag den 1. august mødtes vi i klubhuset kl. 12.00, hvor vi havde en kort gennemgang af årets program. Jan var herefter klar med træning på drivingrangen med forskellige øvelser og træning. Herefter blev juniorerne sendt afsted for at spille. Vi havde valgt, at de igen i år skulle starte med at spille en "Silkeborg Scramble". Vi synes, det er en god måde for dem at lande på lejren, og for de nye spillere at lære de "gamle" at kende.

 

Vejret holdt, lidt blæst, men igen regn og humøret var højt. Vinderholdet bestod igen i år af Mads-Emil som holdkaptajn. Med sig på holdet havde han Caroline, Maja og Mads.

 

 

Herefter var der frit slag, og de fleste smuttede i Netto for at købe slik og chips J Aftensmaden blev indtaget, der blev spist kage og snolder, set film og så var det godnat....

 

 

Tirsdag morgen efter morgenmad stod Jan igen klar til at undervise i et par timer. Efter frokosten blev de sendt afsted igen i dejligt solskinsvejr. C-spillerne spillede først hullerne 10-18 på den store bane og derefter 9 huller på Pay and Play banen. A- og B-spillerne spillede 18 hullers banen. Der var lige tid til at slappe lidt af inden aftensmaden. Om aftenen var der forskellige lege med bold og lidt fodbold. Og så fik vi besøg af en politihund, som kunne finde forsvundne golfbolde J Vi spiste kage og hoppede i seng.

 

 

Onsdag morgen. Tidlig start syntes nogle J Vi spiste morgenmad og teede ud fra kl 9.00. C-spillerne spillede først hullerne 1-9 på den store bane og herefter 9 huller på Pay and Play banen. A- og B-spillerne spillede på den store bane. Helt undgå at blive våde kunne vi ikke onsdag, men de kom alle ind, og vi spiste frokost.

Herefter var der præmieoverrækkelse. Vinderne var på den gennemgående turnering: A- og B-rækken blev vundet af Oliver Resen, på 2.pladsen kom Asger Rasmussen, og Mads Emil fik en 3.plads C-rækken blev vundet af Astrid, 2.pladsen gik til Andreas, og August fik en 3.plads.

 

I C2-rækken var der 3 spillere. De spillede begge dage 9 huller på Pay and Play banen. Den blev vundet af Georg, Thomas kom på 2. pladsen og Alexander på 3. pladsen (på billedet er det Georg og Alexander).

 

 

 

Det er nogle dejlige børn/unge mennesker, som er rigtig gode til at være sammen på kryds og tværs af alder, køn og hcp.

Tusinde tak for I år - super skøn juniorcamp. Vi glæder os allerede til næste år.

 

 

Mange hilsener

Lars With og Lene Lund Beck


Juniorcamp 2015

Juniorcampen 2015 foregik igen i år på banen i Ry. 

24 juniorer - drenge og piger, hcp fra +0,8 til -54, fra 8- 18 år - var tilmeldte.

Mandag den 3. august kl. 9.00 blev der budt velkommen i klubhuset, og der var en kort gennemgang af programmet.

Jan og Jesper var herefter klar ved driving rangen og putting greenen med forskellige øvelser og træning af både det lange og det korte spil. Efter en let frokost blev juniorerne sendt afsted for at spille en holdturnering. Vi havde valgt, at de skulle spille en Silkeborg Scramble", da vi synes, at det er en rigtig god turneringsform, især for de høj hcp. spillere.

Vejret var igen i år helt fantastisk, og humøret var højt.

Vinderholdet bestod af Mads-Emil Hansen som holdkaptajn, Philip S, Andreas D. og Asger.

Aftensmaden blev indtaget, og der blev spillet fodbold, slået vejrmøller, set golffilm, hygget og spist kage, og så var det godnat....

Næste morgen efter morgenmad stod Ingo og Christian klar til at undervise i et par timer.

Børge havde tændt op i grillen, og der blev grillet pølser og spist frokost, inden de blev sendt afsted igen i dejlig solskin.

C-spillerne spillede 9 huller på Pay and Play banen.

A- og B-spillerne spillede 18 hullers banen og nåede at spille ca. 13 huller, inden vi måtte kalde dem ind pga. torden.

Der var præmieoverrækkelse og kage i klubhuset.

Oliver Hundebøll vandt A-rækken, som blev spillet fra Backtee med 42 point.

På 2. pladsen kom Sebastian Brostrup med 33 point.

B-rækken, som kun nåede at spille til og med 13. hul pga. torden blev vundet af Oliver Resen Holm med 27 point. På 2. pladsen kom Philip Sejthen med 25 point.

Christian Krik Greisen vandt C-rækken med 22 point, nr. 2 blev Andreas Duus Petersen.

Det er nogle dejlige børn/unge mennesker, som er rigtig gode til at være sammen på kryds og tværs af alder, køn og hcp.

Tusinde tak for i år - super skøn juniorcamp. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Mvh. Lene Lund Beck

 

 

View the embedded image gallery online at:
http://srgolf.dk/da/medlem/juniorer/junior-camp#sigFreeIdba6aa65743

 


 Junior Camp 2014

 

Junior Campen 2014 foregik som sidste år i Ry. 14 friske juniorer mødte op tirsdag morgen i klubhuset til en kort velkomst og gennemgang af programmet.

Efter en lille shootout, en lille putting konkurrence og lidt træning på driving rangen, blev de sendt afsted fra 1. tee. 4 starter med 3 drenge og 1 start med 2 piger.

Jan og jeg kørte ud med sandwich, heppede på spillerne, kom med gode råd og hyggede med dem. Vejret var perfekt til golf og humøret var højt.

Efter en dejlig lasagne, oprydning/opvask og en lille gåtur ned til Super Brugsen blev der spillet fodbold. Luftmadrasserne blev pustet op, og der blev set golffilm og hygget.

Tidlig start onsdag morgen. Morgenmad kl 7.00, oprydning, opvask og derefter ned til parcour-banen, hvor fysserne Martin og Jakob ventede os kl 8.00. Her havde de en masse øvelser klar med elastikker, bolde og TRX-øvelser, som er med til at styrke golfspillernes smidighed, styrke, boldkoordination etc.

Kl. 10.30 teede det første hold ud, og finalen blev skudt i gang.

Igen I dag et helt perfekt golfvejr, sandwich og højt humør. Én måtte en tur i vandet efter sin bag…

Da de første hold begyndte at komme på 18. green, stod vi klar med grillpølser, kylling og kartoffelsalat.

 

Scorene blev lagt sammen, og vi fandt vinderen af dette års Junior Camp.

 

1.      Phillip Sejthen (37-40) 76p

2.      William müllertz (37-37) 74p

3.      Asker nedergaard (31-42) 73p

 

Pigerne spillede deres egen turnering, og gjorde det rigtig godt.

 

1.      Anna Lund Beck 46p

2.      Sille Nedergaard 43p

 

Vi siger tusinde tak for i år. Glæder os til næste år, hvor vi håber, at vi kan udvide campen med 1 dag eller 2.

 

View the embedded image gallery online at:
http://srgolf.dk/da/medlem/juniorer/junior-camp#sigFreeId2c42207d59

 

 

 

Det finnes ulike medisiner for mange sykdommer. Faktisk kjøper nesten 40 prosent av individer medisiner på nettet. Denne artikkelen fokuserer på "Kjøpe viagra online". Hva er de viktigste fakta du ønsker å vite om dette? Få medikamenter brukes til å behandle erektil dysfunksjon. Har noen fortalt deg om "Viagra online"? Spørsmål, som "Buy viagra", er forbundet med mange typer helseproblemer. Husk å diagnostisere en manns seksuelle problem, legen vil sannsynligvis begynne med en grundig historie med symptomer. Flere pasienter som bruker dette middelet har vanligvis ikke alvorlige bivirkninger til Viagra.