HomeSøg DK EN
Home
Søg
DK EN

Brugernavn:

Password:


4. division 2017

Danmarksturneringen 3. Holdet - 4. Division

Den 6. maj startede Danmarksturneringen og weekenden startede med PERFEKT golfvejr. Om lørdagen var matchen flyttede fra den vante hjemmebane i Ry til Silkeborg, da der afholdtes Long Drive Konkurrence på banen i Ry. Hammel var vores gæster på banen i Resenbro. Banen stod meget flot og greens var flotte. Vi kunne som spillere ikke bede om bedre spille betingleser. Det blev en lige match mod Hammel som blev vundet 8-6 i kraft af de rutinerede spillere stemplede ind da det gjaldt.

 


Dagen derpå var vi tilbage på hjemmebanen i Ry, hvor vi tog i mod Ikast som havde vundet 14-0 i Kalø om lørdagen. I en meget lige match, endte det med pointdeling, 7-7. Med lidt mere is i maven burde vi have vundet mod et afbudsramt Ikast hold.
Weekendens store overraskelse var Dan Nørgaard, som vandt begge sine matcher, hvilket var mere end forventet.
TeamCaptain Zoran 


Kvalifikationsrækken Herrer 2016

Efter at have vundet vores pulje for 4. år i træk havde holdet kvalificeret sig til en oprykningsmatch til at spille i 4. division i 2017.

 


Lørdag den 3.9 drog holdet til Åbenrå golfklub, hvor vi skulle dyste mod Jelling Golfklub, Samsø Golfklub, Sønderjyllands Golfklub, Fredericia Golfklub, Gyttegård Golfklub,  Skanderborg Golfklub, Lyngbygård Golfklub, Sønderborg Golfklub og Vejen Golfklub.
Der skulle spilles slagspil med 5 singler og en foursomme. Den dårligste score af singlerne kunne udelukkes. De 4 hold som herefter havde den laveste samlede score rykkede op i 4. Division.

Holdet bestod af Zoran Milovanovich, Dan Nørgaard, Jannick Dyrlund, Thomas Rune, Kim Olsen, Henrik Nyehuus samt Jens Sejer Klein. Kim og Henrik spillede foursommen.

Efter at sensommeren havde vist sit bedste ansigt i lang tid, ville det således, at netop Lørdag skulle blive både regnfuld og tordenvejret agtig - og det har vi jo respekt for.

Efter et par timers spil blev det afbrudt. Her ventede vi op til 2 timer, inden vi blev lukket på græs igen. Mange af os havde spillet god golf inden afbrydelsen, på trods af en udfordrende bane med greens der mere lignede en pukkelpist i sommerdragt. Men det var jo ens for alle og med et vådt føre kunne de godt med lidt held styres.

Efter afbrydelsen fik vi ca en times spil inden vi blev kaldt ind igen. Der var vores første mand nået til hul 16 og foursommen nået til hul 11.
Spillet blev aflyst for den dag og nu var gode råd dyre, da nogle hold havde spillet færdig og andre bl.a. SRG manglede stadig nogle huller.

Der blev indkaldt til rådsmøde for holdlederne med matchlederne og DGU's repræsentant. De kunne ikke nå til en beslutning om hvordan man skulle forholde sig i sådan en situation. Så vi blev sendt hjem med uforrettet sag, selvom vi egentlig lå på en virtuel 1. plads.

I løbet af kort tid herefter, havde DGU besluttet, at matchen skulle spilles færdig den efterfølgende lørdag og vi skulle fortsætte fra, hvor vi var kommet. Hvis en spiller blev forhindret, måtte denne erstattes med en anden spiller, dog ikke en med lavere handicap.

Thomas var forhindret den pågældende lørdag, så vi resterende spilleres score var alle tællende.

Og selv om flagplaceringen blev tilstræbt at være ens, viste det sig, at banen grundet en uges tørke, nu var markant sværere at spille. Greens var nærmest utæmmelige og solen skinnede fra en skyfri himmel.
På trods af disse umenneskelige forhold, med markant højere scores til følge, formåede vi at kvalificere os til oprykning til 4. division i 2017.

Dette var muligt, da vores nuværende 4. divisionshold også rykkede op, så næste år er vi repræsenteret i 1. division, 3. division, 4. division og i kvalifikationsrækken. Flot.

Jens Sejer Klein

 


Kvalifikationsrækken Herrer 2015

27.04.15

Sæsonen blev indledt som forrige sæson sluttede, nemlig med 2 sejre

I weekenden 25. og 26. april indledte kvalifikationsrækkeholdet sæsonen med 2 matcher.

 

Lørdag spillede følgende hold mod Himmelbjerget 2 i Himmelbjerget Golfklub: Kim Olsen, Dan Nørgaard, Uffe Karlsen, Anders Rudbeck, Bjarne Petersen, Palle Sandersen og Jens SEJER Klein.

 

Bjarne vandt 2/0, Palle tabte 0/2, Jens vandt 2/1, Dan tabte uventet 0/2 og Kim vandt som ventet 2/1. Endelig vandt Uffe og Anders dagens foursomme med 4/3.

Sejren blev således på 10/4.

 

Søndag tog vi imod Ikast på vores "hjemmebane" i Ry! På trods heraf blev denne match også vundet med 8/6.

Holdet bestod denne gang af: Kim Olsen, Dan Nørgaard, Uffe Karlsen, Jan Kyed Søndergaard, Bjarne Petersen, Brian Steen Hansen og Jens SEJER Klein.

 

Bjarne tabte lidt uventet 1/2, Dan vandt denne gang 2/1 (og så var han glad igen), Jan Kyed vandt som ventet stort 6/5, Uffe vandt 1/0 og Kim sluttede som ventet af med en 1/0 sejr.

Foursommen som bestod af Brian Steen og Jens tabte på hul 18 med 2/0.

 

Samlet Sejer således 8/6.

Weekenden gav således 4 point og en samlet score på 18/10.

Jens SEJER Klein.


2014

Danmarksserien 3. hold Silkeborg Ry Golfklub

13.08.14

I weekenden 9 og 10 august blev følgende 2 matcher afgjort

 

Den 9. August tog holdet imod Dejbjerg som inden matchen lå på en 1. Plads i puljen efter at vi i Dejbjerg tabte første match 9/5. Der var således både revanche og 1. pladsen at spille om. Flere af de i den 1. match tabende spillere så frem til at få den skamfuldhed plet vasket ren. Kombinationen af nogle tændte spillere og en meget lang og svær bane gav også en hjemmesejr på 12/2.

 

Jens sejer Klein vandt 7/6, Dan Nørgaard  vandt 5/4, Holdleder Jesper Laustsen tabte 3/2, Anders Møller Kristensen vandt 3/1, Uffe Karlsen vandt 2/1 og foursommen der bestod af Simon Mikkelsen og Kim Kryger vandt 5/3.

Førstepladsen i puljen var således igen i Silkeborg og søndagens match i Himmelbjerget Golfklub var således afgørende for den samlede sejr i puljen.

 

Vi mødte friske op i dejligt sommervejr den 10. august.Selvom vi vandt første match 14/0 blev matchen mere spændende end forudset. Jens Sejer Klein vandt sikkert 7/5, Dan Nørgaard vandt ligeledes sikkert 3/2. Ligesom om lørdagen tabte holdleder Jesper Laustsen sikkert med 1 hul, Uffe Karlsen vandt 4/3, Kim Olsen vandt 3/1 og så var det egentlig ligegyldig, at Kim Kryger og Simon Mikkelsen ikke kunne gentage gårsdagens sejr, da de tabte uventet 5/4.

På holdets vegne Jens Sejer Klein"


16.06.14

I weekenden 14-15 juni afviklede Danmarksserien 2 matcher imod henholdsvis Dejbjerg Golfklub og imod Søhøjlandet Golfklub.

 

Lørdag drog følgende spillere til Dejbjerg Golfklub for at spille den skønt beliggende og for nogle svært spillende golfbane. De der ikke havde spillet den før havde problemer med både distancer og Greens. Sjovt nok påstod de samme personer, at de alle var oppe imod den vestjyske mester i scrampling/pustningen !:

 

Jan Kyed Søndergård trådte til med kort varsel og tak for det, Uffe Karlsen var med for første gang, Kristian Rønn Skorstensgaard og Christian Nordby var også med for første gang (dejligt med 2 Ecco Tour spillere). Kim Olsen, Dan Nørgaard og Jens sejer Klein var igen udtaget til holdet.

 

Med dette stærke hold var forhåbningerne høje til topkampen. Banen og de førnævnte vestjyske mestre ville det dog anderledes. Kampen var tæt, da Jens Sejer Klein måtte slutte med 2 birdier for at dele sin match, Jan Kyed Søndergård vandt 2/1, Uffe Karlsen tabte 1/0, Kristian Rønn Skorstengaard vandt 3/2, Christian Nordby tabte 3/2.
Det var så op til foursommen bestående af Kim Olsen og Dan Nørgaard at afgøre matchen. Det så godt ud længe da de var oppe med 3 efter hul 11. Men så begyndte modstanderne at hole helt umulige puts og Kim og Dan kunne ikke svare igen. De tabte herefter med 2/1.

 

Resultatet blev således et uventet nederlag på 9/5, hvilket ikke faldt i god jord hos den fraværende holdleder Jesper Laustsen. Han var derfor glad for at kunne deltage i søndagens match mod Søhøjlandet 2, så skulle han vise hvordan det skal gøres!

 

Uventet var hjemmebanen flyttet til banen i Kildebjerg/Ry, hvilket også kom bag på spillerne fra Søhøjlandet som var troppet op i Silkeborg. De måtte efter opvarmningen pakke udstyret sammen og køre til Ry - ikke heldigt.

Gårsdagens nederlag havde afstedkommet følgende ændringer:
Kristian Rønn Skorstensgaard var rykket op på Danmarksserien 1 og erstattet med Jesper Laustsen. Jan Kyed Søndergaard var erstattet med Zoran Milovanovic. De 2 eneste sejrsherrer fra lørdagen var således væk.
Holdet bestod derudover af Dan Nørgaard, Kim Olsen, Uffe Karlsen, Christian Nordby og Jens Sejer Klein.
Selv om nogle mente, at vores hjemmebanefordel var væk, da vi skulle spille i Kildebjerg Ry, blev matchen dog vundet med 12-2.

 

Uheldigt for holdleder Jesper Laustsen var han den eneste ikke vinder, da han tabte på 18. Hul. Ikke godt Jesper!

Resultaterne betød, at 1. Pladsen i puljen blev overtaget af Dejbjerg. Det skal revanceres den 9-10 august, hvor de kommer til Silkeborg. Så må vi håbe, at vi får lov at afvikle matchen i Silkeborg, de fleste mener at Dejbjerg spillerne vil få store problemer.

 

På holdets vegne Jens Sejer Klein


Lørdag Søndag den 14.-15. juni 2014
Så kom vi godt igennem de to hjemmekampe mod Århus Golf Club og Kalø Golf Klub.
Vi havde i denne week-end mulighed for at stille i stærkeste opstilling med Morten og Mads med på holdet.
Lørdag blev det til en sejr på 12-6 over Århus
Søndag blev det til en 14-4 sejr over Kalø.
Søndag blev ekstra krydret med en hole in one på hul 6 vest af Morten Mortensen, rimelig godt med 162 meter i modvind.
Vi er nu i toppen af puljen og har selv mulighed for at afgøre om vi skal i oprykningsspil i de sidste kampe.
mvh Torben


I weekenden den 10. og 11. April har Danmarksserien 2 afviklet 2 matcher.

Lørdag spillede holdet imod Søhøjlandet 2 på Søhøjlandet Golf Resort.

Holdet bestod af Jesper Laustsen (holdleder), Kim Olesen, Søren Therkildsen, Tonny W. Lauritsen, Dan Nørgaard, Kim Kryger, Jens Sejer Klein.

På trods af udebane blev det til en klar og sikker sejr på 14 - 0. Sejren blev grundlagt med en sejr i den vigtige foursomme, hvor Tonny W. Lauritsen med kort varsel erstattede en rygskadet Anders Møller Kristensen.

Sammen med Søren Therkildsen sejrede de 2 - 1. Denne blev fulgt op af sikre sejre til Kim Olesen på 7 - 5, Dan Nørgaard på 6 - 4, Jesper Laustsen på 3 - 2, Kim Kryger på 2 - 1 og Jens Sejer Klein på 4 - 2.

 

Søndag tog holdet så imod Himmelbjerget 2. Igen blev det til en sikker og klar sejr på 14 - 0.

Foursommen der denne gang bestod af Anders Møller Kristensen, der var blevet rygskaden kvit, og Zoran Milovanovic, der trådte til med meget kort varsel. Denne gang var det Jesper Laustsen der i opvarmningen blev rygskadet.

Heldigvis var Zoran en fuldgod erstatning. De sejrede 7 - 5. Denne blev fulgt op af sejre til Kim Olesen på 8 - 7, Dan Nørgaard på 9 - 8, Søren Therkildsen på 7 - 6, Kim Kryger på 5 - 3 og Jens Sejer Klein på 7 - 5.
2 sejre med en samlet score på 28 - 0 bragte holdet på en sikker 1. Plads i puljen.
For eventuelt interesserede afvikles næste turnering den 14/6.

 

På holdets vegne Jens Sejer Klein