HomeSøg DK EN
Home
Søg
DK EN

Brugernavn:

Password:


Velkommen til Silkeborg Ry Golfklubs 2 baner

Banen i Silkeborg ligger på adressen Sommervej 50, 8600 Silkeborg.

Banen i Ry ligger på adressen Skovagervej 200, 8680 Ry.

 

Velkommen til Silkeborg Ry Golfklub, hvor du får en golfoplevelse ud over det sædvanlige. Vores golfbaner er placeret på idylliske, grønne bakketoppe omringet af fyrreskov i midtjylland i hjertet af Jylland.

 

De naturlige omgivelser med sine mange grønne farver og rislende lyde fra Gudenåen er med til at skabe en ro, som gør din golfoplevelse helt speciel. I samme stil som vores omgivelser, har vi skabt et afslappet klubmiljø, hvor alle er velkomne til at deltage og være med i fællesskabet. Vores klub og vores kompetente golftrænere er rustet til både at kunne hjælpe spillere, der lige er begyndt, samt spillere, der gerne vil konkurrere på et internationalt niveau. Mange professionelle danske golfspillere har allerede haft sin begyndelse på vores bakketopper, deriblandt Thomas Bjørn og Morten Ørum Madsen. Uanset hvilket niveau du er på, så er Silkeborg Ry Golfklub det sted, hvor du har mulighed for at forelske dig i sporten og dyrke din passion for golf sammen med mange andre entusiaster.

 

En golfklub tæt på Aarhus og Skanderborg

Silkeborg Ry Golfklub tilbyder Danmarks største og mest varierede golfanlæg. I Midtjylland nær Skanderborg finder du én af Danmarks bedste baner i Silkeborg. De 27 huller er nænsomt skåret ud i kuperet fyrreskov og er anerkendt af både medlemmer og greenfee-spillere for en unik naturoplevelse, et meget velholdt anlæg og for banens internationale kvaliteter. I Østjylland ved Ry har golfarkitekt Line Mortensen skabt en højkvalitets 18-hullers parkbane, der med årene har potentiale til at nå samme niveau som Silkeborg. Derudover tilbydes en Pay & Play bane i samme høje kvalitetsniveau. Klubben er desuden træningscenter for Dansk Golfunions amatørelite og professionelle spillere. I Østjylland ligger golfbanen i Ry som ligger kun 10 km fra Skanderborg og blot 20 minutters kørsel fra Aarhus.  

 

Danmarks største golfanlæg

Ud over de to golfanlæg med i alt 54 huller, som tilsammen udgør et af nordens største golfanlæg, har man som medlem adgang til meget mere end bare golf. Du får blandt andet adgang til vores driving range, hvor du kan øve og perfektionere dit sving og dit slag. Hos Silkeborg Ry Golfklub stræber vi efter at tilbyde et totalkoncept, så alle vores golfspillere kan udvikle deres fulde potentiale og dermed kan rykke op på et højere spilleniveau. For at opnå dette har vi sørget for, at vores medlemmer har adgang til et udendørs træningsanlæg, et nyt indendørs træningscenter og fitness center. Derudover har vi valgt at tilbyde fysioterapi til alle medlemmer i det flotte indendørs træningscenter. Som medlem får man også adgang til kursus-faciliteter, som blandt andet er perfekt til at afholde firmaevents. Besøg også vores velassorterede pro-shop, hvor du finder alt det udstyr, du har brug for.

 

Besøg en af de smukkeste golfklubber i Danmark

Hos Silkeborg Ry Golfklub byder vi velkommen til både greenfee-gæster og medlemmer, som har lyst til at blive en del af fællesskabet. Ved golfbanerne i Silkeborg finder du vores kvalitetsrestaurant med et anerkendt køkken og dygtige kokke. Efter en hel dags spil kan du fra restaurantens tagterrasse nyde udsigten over banerne og de smukke naturområder Midtjylland har at byde på. Den smukke natur, den afslappede stemning og banens internationale kvaliteter, gør Silkeborg Ry Golfklub til det helt rigtige sted at udvikle dit golftalent og lære sporten bedre at kende.