HomeSøg DK EN
Home
Søg
DK EN

Brugernavn:

Password:


Netværksgolf 15. November 2017

Besøg på Midtjyllands Avis

Kåring af Årets Netværksgolfer og

Huxi Bach "Helt ind til Benet" på Kedelhuset

 

Se fotos nedenfor.

 

Vi startede med et Bang, og sluttede med et Brag! Efter årets sidste runde netværksgolf bød chefredaktør Hans Krabbe velkommen indenfor i en af Silkeborgs ældste og med sikkerhed mest historiske virksomheder, Midtjyllands Avis. Inden middagen fortalte Hans Krabbe om MJA's unikke lokalkendskab og dermed særlige position i et ellers svært marked, de strategiske overvejelser og fremtiden for nyhedsformidling, som både byder på udfordringer og muligheder ift. den digitale verden. Det lokale kendskab, troværdighed, synlighed og fleksible muligheder for at tilpasse sig markedet og læserens primære interesser bliver hjørnesten i at opretholde og udvikle den i forvejen velfungerende virksomhed. En stor tak til MJA for godt værtskab, og ikke mindst til Hans Krabbe for et fantastisk spændende indblik i virksomheden og det væsentlige i at have et stærkt lokalt formidlings medie, eksempelvis her under valgkampen.

 

Forinden var årets sidste runde netværksgolf blevet afviklet med Jakob Løchte, Peter Michaelsen, Carl Hjorth og Torben Rønsbøl som vindere. Dagens helt store vinder blev dog Frits Christensen fra F-Communication, som blev samlet vinder af årets fem turneringer og dermed "Årets Netværksgolfer 2017"

 

Året blev afsluttet i Kedelhuset, hvor i alt 44 deltagere inkl. respektive "bedre halvdele", fik et skarpt skud  satire fra Huxi Bach, serveret med humor, musik og et stort politisk og journalistisk vid, som gik i rød tråd med dagens besøg hos Midtjyllands Avis.

 

Tak for i år - vi ses i 2018, hvor vi skal udfordres og udvikles på helt nye måder. Det afslørede Søren Laugesen fra GoSail hos MJA - læs mere her og sæt allerede kryds i kalenderen den 3. maj 2018.

 

Billeder fra dagen

Foto Per Pedersen