HomeSøg DK EN
Home
Søg
DK EN

Brugernavn:

Password:


Company Days 

Silkeborg Ry Golfklub

SRG tilbyder individuelt tilrettelagte Company Days for din virksomhed.

Vi er klar til at modtage grupper fra 12 til 112 deltagere på vores baner i Silkeborg og Ry. På Ry-banen er der herudover mulighed for, at ikke-golfspillere kan få en rigtig golf-oplevelse på det anerkendte Pay & Play anlæg.

 

I samarbejde med klubbens restauratører, Ferdinand og Cafe Greenhouse, står Silkeborg Ry Golfklub klar med et professionelt full-service setup, hvor du har sikkerhed for, at din virksomheds golfarrangement ikke blot afvikles på én af landets mest anerkendte baner, men at tilrettelæggelse, restaurationsydelser og praktisk håndtering er på niveau med golfbanen.

 

Beliggenheden centralt i Jylland og med motorvejsadgang fra E45 og den nye motorvej mellem Aarhus og Herning giver såvel Silkeborg- som Ry-banen ideelle tilkørselsforhold fra hele det vestlige Danmark.

 

Med ca. 30 Company Days årligt, foruden klubturneringer og internationale events som ECCO Tour, DIAC, EM og Long Drivers European Tour, kan du trygt overlade håndteringen af dit virksomhedsarrangement til vores professionelle team.

 

 

Traditionel Company Day for 70 – 112 deltagere

Den traditionelle Company Day i Silkeborg Ry Golfklub henvender sig til virksomheder, der ønsker at profilere sig med et både afslappet og kvalitetsbetonet arrangement for sine ansatte, kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

 

Arrangementet afvikles individuelt tilpasset din virksomhed, så vidt det er logistisk muligt, og den typiske Company Day indeholder følgende program:

Kl. 07.00  Ankomst og morgenmad

Kl. 07.45  Velkomst og orientering

Kl. 08.00  Mulighed for driving range og putning – proshoppen er åben

Kl. 08.45  Afgang til de tildelte golfhuller

Kl. 09.00  Gunstart på 18-hullersbanen

Kl. ca. 14.00  Turneringsafslutning, aflevering af scorekort i klubbens sekretariat

Kl. ca. 14.15  Frokost i Restaurant Ferdinand eller Café Greenhouse

Kl. ca. 15.30  Præmieoverrækkelse og afslutning

 

Du kan vælge mellem 18-hullers-banerne i Silkeborg eller Ry, hvor begge baner er reserverede til Company Days hver fredag igennem hele sæsonen. Der vil også være mulighed på enkelte torsdage og mandage.

 

Bemærk: I Ry er det endvidere muligt at benytte Pay & Play banen som har en kapacitet til 40-50 ikke-uddannede golfere med forudgående instruktion og træning på driving range, som evt. kan foregå sideløbende med turnering for 70-112 øvede golfspillere på 18-hullers banen.

 

Se priser og betingelser i Prislisten – og benyt Checklisten til at forberede dit golfarrangement.

 

 

Mini Company Day for 12 – 70 deltagere

En Mini Company Day i SRG er en ny mulighed for at arrangere et professionelt tilrettelagt arrangement for mindre grupper på fredage med gunstart kl. 14.30 – det ideelle tidspunkt for en veltilrettelagt fyraftens-turnering.

 

Et stigende antal især mindre virksomheder har opdaget muligheden for at tilbyde et eksklusivt arrangement for en mindre gruppe, hvor der er fælles gunstart og dermed samtidig afslutning, og hvor det er muligt at reservere en aflukket del af restauranten til forudgående frokost og efterfølgende aftensmad.

 

Baggrunden for SRGs tilbud om Mini Company Days er, at golfbanen står tom fredag eftermiddag efter en Traditionel Company Day. Frem for at påbegynde løbende starter fra 1. tee, har klubben mulighed for at udnytte banekapaciteten ved i stedet at tilbyde en gunstart, således at der kan afvikles flere samtidige turneringer, hvor deltagerne i den enkelte gruppe naturligvis spiller på en række sammenhængende huller.

 

Mini Company Days afvikles også individuelt tilpasset din virksomhed, så vidt det er logistisk muligt, og det typiske program er følgende:

Kl. 12.00  Ankomst og frokost

Kl. 13.00  Velkomst og orientering

Kl. 13.15  Mulighed for driving range og putning

Kl. 14.15  Afgang til de tildelte golfhuller

Kl. 14.30  Gunstart på 18-hullersbanen

Kl. ca. 19.15  Turneringsafslutning, aflevering af scorekort

Kl. ca. 19.30  Aftensmad i Restaurant Ferdinand eller Café Greenhouse

Kl. ca. 20.30  Præmieoverrækkelse og afslutning

 

Du kan vælge mellem 18-hullers-banerne i Silkeborg og Ry, hvor begge baner benyttes til Company Days hver fredag igennem hele sæsonen.

Se priser og betingelser i Prislisten – og benyt Checklisten til at forberede dit golfarrangement.

 

 

Prisliste Company Days

 

Prisliste Company Days

Traditionel Company Day

Mini Company Day

Deltagerantal

70 – 112 spillere

12 – 70 spillere

Gunstart

Fredag kl. 9.00

Fredag kl. 14.30

Priser for Golf-arrangementet Silkeborg-banen

 

 

- Fast beløb til baneblokering uanset deltagerantal

Kr. 10.400

Kr. 2.000

- Deltagerbetaling

Kr. 350 pr. deltager

Kr. 350 pr. deltager

- Priseksempel: Samlet pris ved 70 / 24 deltagere

Kr. 34.900 v/ 70 delt.

Kr. 10.400 v/ 24 delt.

Priser for Golf-arrangementet Ry-banen

 

 

- Fast beløb til baneblokering uanset deltagerantal

Kr. 5.200

Kr. 1.000

- Deltagerbetaling

Kr. 230 pr. deltager

Kr. 230 pr. deltager

- Priseksempel: Samlet pris ved 70 / 24 deltagere

Kr. 21.300 v/ 70 delt.

Kr. 6.520 v/ 24 delt.

Pris for 9 hullers Pay & Play inkl. golfudstyr

Kr. 230

Kr. 230

Undervisningslektion af ikke-golfspillere

Kr. 500

Kr. 500

Øvrige:

 

 

Evt. leje af GARIA golfbil 18 huller

Kr. 300 / stk.

Kr. 300 / stk.

Evt. leje af trolley

Kr. 50 / stk.

Kr. 50 / stk.

Forplejning før, under og efter

Aftales med Restaurant Ferdinand i Silkeborg eller Café Greenhouse i Ry

Aftales med Restaurant Ferdinand i Silkeborg eller Café Greenhoyse i Ry

Ovenstående priser er momsfrit, og priserne er også gældende for medlemmer af SRG.

 

Ud over baneblokering og spil på banen indeholder golf-arrangementet følgende ydelser:

  • Oprettelse af turneringen i Golfbox.
  • Registrering af spillerne i Golfbox – gerne på baggrund af regneark med holdsammensætning. Der kræves DGU-nummer eller lignende for alle golfspillere senest 5 dage før arrangementet.
  • Oprettelse og udprintning af startliste fra Golfbox.
  • Udskrivning af scorekort til spillerne.
  • Baneguide samt polet til driving range til de deltagere, der måtte ønske det.
  • Registrering af udfyldte scorekort efter turneringen.
  • Automatisk registrering af hold-resultater på basis af individuelle scorekort.
  • Udskrivning af resultatlister for såvel individuelle rækker som for holdturnering.
  • Bemanding under turneringen (indcheckning, rettelser i Golfbox, velkomst og orientering, proshop-service, gunstart, afslutning, præmieoverrækkelse mv.)
  • Blanketter (produktion, opsætning og nedtagning af nærmest flaget, længste drive).
  • Eventuel hjælp til turneringspræmier fra proshoppen, hvor det er muligt at bytte størrelser og farver.
  • Eventuel hjælp til håndtering af flag, reklameskilte og øvrigt reklamemateriale.

 

Forplejningen vil blive husket

Restaurationsydelserne udgør en væsentlig del af en Company Day. Det er vores erfaring, at vi opnår det bedste resultat, når vi sammensætter forplejningen individuelt i et samarbejde med den enkelte virksomhed, så både Restauranten som servicepartner og du på vegne af virksomheden kan skabe de rette forventninger hos deltagerne.

 

Priseksempler Restaurant

 

Morgenbuffet

Kr. 80 – 130 pr. couvert

Baneforplejning

Kr. 58 – 85 pr. pakke

Frokost eller Aften-buffet

Kr. 150 – 315 pr. couvert

Fadøl 0,4 l

Kr. 40

Husets vin pr. flaske

Kr. 198

Ovenstående priser er inkl. moms.

 

Du er velkommen til at kontakte restauratør Børge Jensen direkte på 8685 3399.

 

Checkliste Company Day

 Hvis du vil sikre dig et godt og mindeværdigt golfarrangement, er der mange detaljer, der skal gå op i en højere enhed. Silkeborg Ry Golfklub sørger for rammerne og den professionelle afvikling, men det er en god idé, hvis du selv er forberedt på rækken af åbentstående spørgsmål.

 

Checkliste til din planlægning:

  • Turneringsformat – vi anbefaler Stableford med maksimum handicap-tildeling på 36.
  • Individuel eller holdturnering – vi anbefaler en kombination og håndterer holdturneringen i Golfbox.
  • Supplerende præmier – vi anbefaler Nærmest Flaget på alle fire par-3 huller samt eventuelt Længste Drive på et udvalgt hul for både herrer og damer.
  • Skal Backtee's Proshop i SRG tilbyde at sammensætte turneringspræmierne, så det er muligt at bytte farver og størrelser ?
  • Skal der være en bil på højkant til Hole in One ? SRG tilbyder gerne at håndtere dette.
  • Skal der være goodie-bags til alle deltagere ved starten ?
  • Skal der være supplerende ”klappepræmier” til deltagere, der ikke har modtaget præmier ?
  • Må en deltager fra virksomheden vinde præmier ?
  • Check-in og velkomst – hvordan skaber vi i fællesskab en afslappet og positiv stemning ?
  • Borddækning – vi anbefaler at man spiser sammen med sit hold. Scorekortet er dermed bordkort.
  • Forplejning til spillerne – vi anbefaler, at det er repræsentanter fra virksomheden, der kører baneservice og eventuelt tager billeder af alle spillere.
  • Hvordan profilerer du virksomheden med skilte, flag, roll-ups og lignende ?
  • Ønsker du at bestille merchandise, fx logo-bolde eller baneguides med firmalogo ?
  • Vil du forberede specielle gimmicks – vi er klar til at arrangere clinics, long drive competition med Trackman og lignende – kun fantasien sætter grænser.

Kontakt Company Day Manager Finn Kristensen på 8685 3399 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og planlæg årets golfarrangement på et af Nordens bedste golfanlæg.